På bustur til marsktårnet og Vadehavet med smag for lokale råvarer

Tætpakkede højdepunkter
På udflugter oplever din gruppe den historiske købstad Ribe med brostensbelagte stræder, smukke domkirkeplads og åen som slynger sig. Vi besøger også det 25 meter høje Marsktårn i Hjemsted,
kniplingernes by Tønder, også kendt for den årlige festival, Ecco sko og lokale museum med Wegnermøbler m.v. På turen kommer vi også forbi idylliske Møgeltønder, til en spændende rundvisning på Schackenborg Slot, og Tøndermarskens natur, sluserne og Marskstien ved marskbyen Højer. Vi kører langs vandkanten over Ballum, hvor der venter os natur i verdensklasse i Nationalpark Vadehavet, i øvrigt udpeget af UNESCO som verdensarv. Vi besøger Rømø, hvor naturvejledere fortæller om livet på vaden. Der er også mulighed for besøg på Vadehavscenteret eller måske udforske tidevandsøen Mandø. 

Et stenkast fra Vadehavet
Vi oplever også verdensarven i honningkagebyen Christiansfeld med ikoniske gulstenshuse og særlige stemning i de smukke gader, domkirkebyen Haderslev, hvor vi tager pulsen på livet omkring den store kirke og Sønderjyllands største dam, havnebyen Årøsund beliggende på spidsen af Haderslev Næs, og Løjtlands smukke bakketoppe før fjordbyen Åbenrå med den smukke marina, Sønderjyllands største havn. Vi besøger Folkehjem og kunstmuseet Brundlund Slot, der lokker med skiftende udstillinger fra kendte sønderjyske kunstnere.
 

2 DAGE
Vi kan altid være behjælpelige med at formidle hoteller i Sønderjylland. 

Vi anbefaler følgende dagudflugter.  
- Genforeningen af Sønderjylland med grænsemuseum og Folkehjem
- Smukke Christiansfeld, den gamle hertugby Haderslev og Årøsund
- Middelalderbyen Ribe, Kammerslusen og tidevandsøen Mandø
- Nationalpark Vadehavet, Marsktårn, Rømø og Tøndermarsken
- Købstaden Tønder, Schackenborg Slot, Trøjborg og grænsehandel

På tur udenfor højsæsonen  
I vinterhalvåret kan din gruppe vælge sæsonbaserede temarejser til vores skønne naturområde, hvor vi oplever en afslappet og rolig atmosfære, i stor kontrast til den travle sommerturisme.   
 
På en Juletur til Tønder oplever vi den historiske købstad pyntet med flotte juledekorationer, traditionelle boder, charmerende stræder, små byhuse, imens vores guide fortæller om livet i Tønder. Vi kører naturligvis også over grænsen på en kort indkøbstur i Süderlügum, hvor butikker bugner med søde fristelser. På juleturen kommer vi også forbi Schackenborg Slot i Møgeltønder, hvor der venter os en kongelig oplevelse med guidet rundvisning og fortælling om slottet i Sønderjylland.  

For de kunstinteresserede har vi naturligvis også sammensat inspiration til en vintertur i kunstnernes fodspor, med en kreativ tur til Kunstnerhuset i Skærbækcenteret, der kan arrangere kunstworkshop inkl. undervisning, materialer og frokostsandwich. På en kunstnertur besøger vi også kunstmuseet i Tønder med de store lyse sale og skiftende udstillinger af danske og nordiske kunstarter i international klasse. Vi bevæger os op i Vandtårnet for på allernærmeste hold at se udstillingen med den kendte sønderjyske møbeldesigner Hans J. Wegners værker. 

Læs mere om overnatning på områdets dejlige hoteller, i moderne feriehuse med god komfort, historisk marskgård og indkvartering velegnet for lejrskoler.  

 

Læs mere om vores historiske dagudflugter f.eks. i egen bil til Tøndermarsken, Christiansfeld, Ribe og Aabenraa, hvor vi møder vores guider til spændende rundvisninger.  

Læs mere om vores Aktiv Gastro Tours i Nationalpark Vadehavet, hvor vi sætter fokus på vandreture, sanketure, østersplukning, fiskeri og lokale råvarer i egnsretter. 

Genforeningen af Sønderjylland med grænsemuseum og Folkehjem

Endagstur til Sønderjylland med et spændende danmarkshistorisk tilbageblik, med epokegørende udflugtsmål som Genforenings- & Grænsemuseet med den store historie, verdensarven i Christiansfeld med de ikoniske gulstenshuse, Haderslev domkirke og gamle bydel samt besøg på forsamlingshuset Folkehjem i Aabenraa. Alle steder spiller på hver sin måde en rolle i fortællingen om genforeningen af vores tabte landsdel.

Smukke Christiansfeld, den gamle hertugby Haderslev og Årøsund

Endagstur til den sønderjyske østkyst med flere spændende udflugtsmål som f.eks. brødremenighedsbyen Christiansfeld med ikoniske gulstenshuse, Haderslevs gamle bydel med domkirken og dejlig sejltur på Haderslev Dam, inden vi senere på eftermiddagen fortsætter til havnebyen Årøsund, kendt for badehotel, lystbådehavn og 300 meter lange promenade med udsigt over Lillebælt og den smukke ø, Aarø.

Middelalderbyen Ribe, Kammerslusen og tidevandsøen Mandø

Endagstur til Ribe med naturskønne udflugtsmål ved Vadehavskysten. Vi besøger den smukke by Ribe, der blev grundlagt som handelsplads under vikingetiden i 700-tallet. Fra Ribe fortsætter vi til Kammerslusen ved Ribe Ås udløb i Vadehavet. Slusen blev bygget i 1912 i forbindelse med anlæggelse af havdige efter flere stormfloder. Fra slusen fortsætter vi til Vester Vedsted, hvor vi stiger ombord på traktorbussen til tidevandsøen Mandø, en lille perle i det danske Vadehav. Her venter os en helt unik naturoplevelse med vores guide. Bemærk program tilrettelægges efter tidevandet.

Nationalpark Vadehavet, Marsktårn, Rømø og Tøndermarsken

Endagstur til Vadehavet med en række smukke udflugtsmål i Danmarks største nationalpark. Vi besøger om formiddagen Skærbæk hvor vi skal helt til tops i det ca. 25 meter høje Marsktårn - tegnet af Bjarke Ingels, inden vi sætter kursen mod Rømøs brede sandstrande, rekreative plantager og havneby. Senere på dagen fortsætter vi via Ballum til Tøndermarsken og byen Højer, hvor vi sammen skal opleve sluser, det fremskudte dige, saltvandssøen og Højer mølle som er Porten til Tøndermarsken.

Købstaden Tønder, Schackenborg Slot, Trøjborg og grænsehandel

Endagstur til grænselandet ved Tønder, hvor der venter os en række spændende udflugtsmål og mulighed for handel lige over grænsen. Vi besøger Trøjborg ruinerne, købstaden Tønder med kunstmuseum, vandtårn og smalle stræder, inden vi kører den korte vej til den idylliske landsby Møgeltønder, kendt for slottet Schackenborg, guldfundene og de smukke huse. Vi afslutter vores besøg på Tønderegnen med en times grænsehandel. Vi møder vores turleder i Løgumkloster.